Autodidakt brokhoved

Så troede man lige at foråret faktisk var på vej! Ingen sne i år - juu-fuckin-huu! De første spæde blomster var så småt begyndt at komme frem, og man kunne da også i ny og næ ane noget solskin.

Men så vågner man op til det her! SNE?! NU?! Det kan da ikke være rigtigt?!

Findes der ikke en app til sådan noget? Get rid of snow-app’en? Eller Beam me away to a warmer place, Scotty-App’en?

Det har magter jeg i den grad ikke.. Jeg hader sne. Jo vist er det da kønt (i sådan cirka et kvarter), men det bremser fandeme hele samfundet. (Inklusive min cykel. Det tog i dag en halv time at komme på arbejde, i stedet for det sædvanlige kvarter.)

En ting er sikkert. Om to uger SKAL det være væk. Hvis det bliver ved med at sne og DSB lige pludselig får sjove ideer, så falder der MAKS brænde ned!

14 dage - 2 uger! Så skal jeg afsted… Afsted til ham. (Og må jeg her indskyde at jeg synes 14 dage STADIG er alt for forbandet lang tid væk.)

Sugartop - autoriseret forhader af sne!

Nu har man efterhånden i nogen dage vænnet sig til at få en satans masse beskeder, fra ham der I ved nok *piiift piift* *rauuuuuw rauuuuuw rauuuw rauuuuw* *hamrer hænderne i bordet som ham ulven i de der gamle Betty Boob tegnefilm*

Anyways - Jeg har i de sidste mange dage været vågnet op til at der ligger en besked og venter på min telefon, ELLER også ligger der en lidt mere uddybende besked på fjæsbogen.

Men forleden skete så det der helt forfærdelige…. Hans computer gik nedenom og hjem! Ikke mere facebook-chatten! De sidste mange aftener er gået med at holde en længere dialog kørende… Men nu var det ligesom slut, der! Vi måtte nøjes med mobilen - og det huede bare OVER-FREAKIN-HEAD-NOT Le Sucré Top!

Det her går simpelthen for langsomt…. Hvordan skal jeg kunne opretholde mit gode humør, når DIN computer failer?!

Men….. Så skete der lige netop det, som jeg længe har gået og haft den der voldsomt krildren i maven over - han ringede! Og for første gang kunne jeg nu høre hans stemme, og høre hans (gøgler-)ord in real life… Nøj - Sukkertoppen blev sgu fjale! En stor del af samtalen gik faktisk med at jeg (I en alder hvor jeg nu er nærmere de tredive end jeg er de tyve) sad og ikke kunne få andet ud end *fnis fnis* *giggle* *tiihiii* *ej… Det… ej* - og så fremdeles.  

Da vi så blev færdig med den her samtale, der sørme lige kom til at vare over en time, lagde jeg på og tænkte: Sugar - du er sgu et fjols! Hold kæft hvor må han bare synes du er en IDIOT af massiv substans!

Det sagde han dog ikke… Faktisk sagde han det lige modsatte….

Anyways - så kommer vi tilbage til begyndelsen af dette indlæg. For HVER morgen har der altid ligget en besked. På telefonen, eller face eller hvad fanden ved jeg!

Men i morges…. Intet. Der ligger i hvert fald ikke en sms…. UUUH! Det kan være han har fået hans computer til at virke, og derfor ligger der nu en besked på fjæsbogen! Jeg høvlede ud af sengen, og started op for monstret… www.f  - pil ned - enter! *vente vente* - Næææh… Heller ikke. 

OH FUCK NU DET! Han har sgu da siddet hele natten og tænk: Nå, så interessant var hun så ikke - det lader vi vist bare lige så stille glide ud i sandet det her.

Jeg gik under bruseren med den her: Flot Sugar - virkelig flot. Der fik du da lige gennem-smadret noget af det bedste der længe er sket for dig..

Men som jeg så skulle på arbejde tænkte jeg: Ej, tag dig nu sammen. Så slemt er det sikkert heller ikke… Nu skriver jeg til ham - og så svarer han sikkert inde for fem minutter som han plejer.

Så.. Sendt! Klokken er 7.20 - og det hele skal nok gå…

7.22 - any minute now..

7.25 - han har morgentravlt - lad nu være med at tænke for meget over det.

7.30 - HEY!

7.35 - Hallo kammerat!

7.37 - I fucked it up, didn’t I? I must have!

7.38 - HAN SKREV!

7.45 - Han skrev IGEN!

7.56 - Dagens tredje besked… It’s all gonna be OK!

 Mænd! Hold kæft hvor de da tumler rundt i vores hjerner.

Men han er jo dejlig…… Og om 15 dage skal jeg se ham!

Sugartop - Autoriseret sms’er!

Eller… Og dog. I kender mig jo.

Ikke fordi jeg ikke er glad for at være tilbage på bloggen. Jeg elsker jo min computer - for alle mine venner bor inde i den. Men jeg synes i princippet jeg er ved at være en aaaaaanelse træt af at mine EGNE kommentarer går i ‘awaiting moderation’. Så skal man sgu sidde der og godkende sig selv!

Nå, men i det mindste ser det da ud til at jeg får mange flere kommentarer end jeg virkelig gør, siden jeg hver gang modtager en kommentar ikke får mindre end 4 mails i min indbakke! FIRE?! Hvad I alverden skal de der? I princippet synes jeg faktisk en er rigeligt!

Og hvorfor - HVORFOR - kommer jeg (ja ja: mig Mig MIG!) ikke ud på forsiden ligesom alle andre bloggere? Jeg er forvist til ’se flere indlæg’ sammen med alle de andre spammere. (Har næsten lyst til at trække mit gamle snurrig blogger kort, bare lige for at vise dem HVEM jeg egentlig er…..

But on another and completely different and positive note:

Nu er der kun 16 dage igen.

God !”#¤%¤!”#¤”! DAMMIT - hvor er der bare længe til!

Sugartop - autoriseret irriteret over ting jeg egentlig skulle glæde mig over!

Efter undertegnede er flyttet i egen lejlighed (læs: for første gang i sit liv - hvor freaky er det ikke lige?), så har jeg nu også fået fornøjelsen af nogle nye naboer. Lad mig da endelig lige opsummere et par stykker af dem.

Vi starter med ham lige inde ved sidden af mig, og kalder ham T.

T er en ældre herre - nok tættere på de 80 end de 70, men klarer sig selv ned til mindste detalje. Jeg har aldrig set eller hørt så meget som skyggen af en hjemmehjælper inde hos ham, så han klarer det sgu det helt godt! Der er bare lige det ved T at hørelsen vist ikke er heeeeelt som den har været engang. For at sige det mildt: Jeg kan høre hvad han ser i fjernsynet. Jeg mener ikke bare: Hmmm.. Det er da vist nyhederne? Jeg mener: I AFTEN I OPERATION X SKAL VI KIGGE NÆRMERE PÅ…… Lagde første gang mærke til det, da jeg synes Morten Spiegelhauer kom ud i et ekko, i stedet for i stereo.

Vi rykker videre til ham der bor skråt oppe over mig, og kalder ham M.

M er en ung mand - nok i starten af 20′erne. Han er typen der vasker sit tøj - mens vi andre er på arbejde, så vaskemaskinen er fri når vi, som ikke arbejder om aftenen,  kommer hjem og gerne vil have vasket tøj. Til gengæld har han en tendens til at ‘glemme’ sit vasketøj i maskinen. Faktisk har jeg ikke længere tal på hvor mange gange jeg har taget hans tøj fra vaskemaskinen, og lagt over i tørretumbleren, så jeg selv kunne komme til. Til gengæld er han også typen der lægger en seddel i postkassen og skriver: Hej Sugar - jeg vasker 60 grader fra i morgen tidlig og dagen ud. Skal du have noget med, så stil det nede i vaskerummet…… Og vupti - når man kommer hjem igen er der sørme vasket sengetøj! Det er sgu da eminent!

Så tager ham der bor lige oven over mig og kalder ham N.

Jeg kan ligeså godt sige det først som sidst: Jeg har et seriøst problem med N. Ikke kun fordi han tydeligvis synes det er FRYGTELIGT at bo sammen med sådan nogle mennesker som undertegnede, men også fordi han er en tumler. Altså forstå mig ret - han larmer! Når han kommer hjem plejer han at gå rundt i en tre-fire timer INDEN han vælger at tage træskoene af (der var jeg lige ved at skrive ’stille træskoene’, men blev enig med mig selv om at det lød for makabert). Han skal afsted på arbejde klokken 7.45 (ca. en halv time efter mig) og hans vækkeur ringer: KLOKKEN FIRE! Hvem fanden står op klokken fire om morgenen, når man skal afsted 7.45??!! Grunden til at jeg har opdaget det er at jeg, på de gode dage, VÅGNER ved selv samme vækkeur! Af hans kære børn har han også fået: et puslespil-vækkeur. Altså et vækkeur, der når det ringer smider 10 brikker ud over gulvet, og så skal man samle det igen, før man kan slukke for vækkeuret. Rekorden er indtil videre 7 minutter - men jeg håber virkelig han snart kan den i hovedet, så jeg også kan få noget nattero.

Så tager vi genboerne - altså dem der bor lige over for mig på den anden side af gaden - og kalder dem…… troende.

Ja, hvem skulle have forudset det. Af alle de genboer jeg kunne have haft er jeg simpelthen kommet til at bo lige over for en kirke! MIG - af alle mennesker!  Hvis jeg havde troet på der var en gud, ville jeg være sten-sikker på han tog voldsomt pis på mig lige nu! De har flere gange været ovre at sige at: der er åbent - hvis vi har lyst til at komme med…. Men mit Kill Bill blik i øjnene og min bajer i hånden, har åbenbart skræmt dem væk i et godt stykke tid.

Oh well - sådan går livet jo op og ned…

Sugartop - autoriseret nabo!

Ak ja - så skrev han igen. Det var den 25. sms fra ham i dag…. Men det værste ved det? Jeg er overhovedet ikke træt af det.

17 dage endnu! Så skal jeg se ham.

Sugartop - Autoriseret fra flippen!

Nu har jeg jo proklameret min tilbagekomst - og det skal da fejres.

Jeg tænker følgende fordeling:

Brownie står for drikkevarer (fordi det ved jeg hun kan finde ud af)

Ace står for smøgerne (fordi det alligevel ligger lige til højrebenet)

GravidGrahvad står for at få sørget for at få passet alle de der unger I efterhånden alle sammen har (så kan hun også selv komme med)

Lady Lucca kommer med nogle lege til festen (hun er alligevel så brainy at det klarer hun nok rigtig godt)

Knock står for vitserne

Og alle I andre skal bare komme med jeres gode humør! Jeg har i hvert fald savnet jer - så jeg så helst alle kom med!

“Jamen sugar-coated-honey-bunny.. Hvad skal DU så lave? - Ja, jeg lægger da blog til, og så skal jeg også nok stå for musikken. Skal vi lægge ud med et nok så passende nummer?

http://www.youtube.com/watch?v=s3bksUSPB4c

Sugartop - Autoriseret tilbagevendt med fuld musik!

I think I may be back!

Under alle omstændigheder har jeg fået lyst til at blogge igen. (Jamen Sugar-Pie-Honey-Bunch - hvorfor nu det? - Ja det kunne I lide at vide hva’?)

Pyha ja, hvor har jeg dog været?

Meget er der sket i sukkertoppens liv - og ikke alt har været lige fryd og gammen. Mandsebassen er ej mere. Vi blev enige om i fred og fordragelighed at det ikke skulle være os to længere. Men til gengæld har jeg nu fået en bedre ven end jeg længe har haft i ham. Vi kan stadig spille playstation på de der lange dovne søndage, vi kan stadig gå i biografen, vi kan stadig klage over livet til hinanden - vi er bare ikke gift mere. Sådan skulle det bare ikke være længere….

Men hva’ så? Ja, nu er jeg så flyttet til Esbjerg. (Bor forresten lige i rocker-visitations-zonen… Lovely innit?) Nu må vi se om jeg snart siger mit forhadte job op, fordi jeg har fundet noget andet. (Jeg duer bare IKKE til at være være kontormus på et plejehjem - men det vidste jeg jo for fanden godt!)

Og hvem ved? Måske er der noget med ham der, som der er en heftig korrespondance med for tiden? Det giver i hvert fald den der kildrende fornemmelse i maven, som man ikke har følt i mange år… Om ikke mindre (mindre, sagde jeg mindre? Jeg mente selvfølgelig: har I set hvor FORP#!”¤ mange dage der er til?!!??!) end atten dage går turen mod endnu en DSB-station, der skal fragte mig til begyndelsen af mit nye liv - og til et godt menneske. (og ærlig talt - det har jeg sgu behovet for.) Hvis alt andet fejler, så er det åbenbart i ens ‘gamle’ grupper, man skal kigge for at finde de gode mennesker, som er der for en…. Om ikke andet - så har det da fået mig til at skrive igen.

Kryds fingre for mig derude, bloggere og bloginder!

Sugartop - Autoriseret i live!

Engang for mange år siden sad en lille bitte Sugartop en fredag aften på skødet af sin far. Mor læste dengang videre til fise-fornem titel i sin bank-verden, og Sukkertoppens storesøstre var for længst flyttet hjemmefra. Så det var kun min farmand og jeg. Mor havde udtrykkelig sagt at halvdelen af tallerkenen skulle bestå af grøntsager, INGEN cola, snolder, popcorn osv. Og undertegnede skulle være i seng klokken 19.30.

Nå, men jeg blev da mæt af denne her frysepizza, og da jeg sidder med min far og ser en film der starter klokken 20 (for det gjorde de dengang) og gnasker popcorn, står der pludselig en mand på skærmen. Jeg husker ikke selv episoden helt præcist, så derfor har jeg fået enkelte vigtige detaljer udleveret af mit fædrende ophav.

For midt i min popcorn-gnaskeri stopper jeg pludselig og bliver helt stille. Jeg kigger på en mand, der komme ridende på en hest. Hans cowboyhat er trukket godt ned i panden, og han har en halvrøget cigarillo hængende fra mundvigen. Han kigger på en kvinde i nød, som er i fuld færd med at blive forulempet af tre banditter. Han tager sin cigarillo fra munden og…. ja, knurrer!

Sukkertoppen havde her mødt sin første kærlighed. Hans navn var Clint Eastwood. Den første film jeg så med ham, hed Two Mules for Sister Sara - og den holder maks den dag i dag! Det samme gør min kærlighed til ham.

I dag fylder han 80. Det er en stor dag for os trofaste fans. På dvd-hylden står der snart 30 film med ham, og der kommer hele tiden flere og flere til. Han er, i min verden, det tætteste man kommer på at være udødelig.

Lad mig slutte med en fantastisk replik af selv samme mand: Opinions are like assholes - everybody has one!

Sugartop - Autoriseret fan af Clinton Eastwood Jr.

Ja, nu skal Sukkertoppen igen lige af med lidt brok. Jeg må forbederede mine læsere på ekstra-meget eder og svovl i dette indlæg, for jeg er virkelig ved at være helt oppe i det røde felt på enkelte punkter.

Hvad FAN*** sker der for det musik der strømmer ud af radioen her for tiden??!!! Jeg har i lang tid hørt den samme radio-kanal, som spiller populær-musik. Men jeg er SÅ tæt på at slå over på sådan noget som P4! (Selvom jeg er stærkt imod DR.) For den nye pop-musik er da den værste omgang klynk jeg længe har lagt øre til. Hvis de nu skældte ud eller brokkede sig for fuld hammer, så kunne jeg forstå dem. Men uden at nævne navne så er det hele sgu sådan noget “Buuuhuuu, min kæreste er utro”…. “Waahaaa, min far er død”… “Klynk klynk jeg er helt alene i denne verden”. Og nu har Sukat-dronningen KRAFTEDEME fået nok! Jeg både kan og vil ikke forstå, hvorfor det er gået hen og blevet så populært at hyle sig vej frem i musikbranchen. (Nå, okay. Jeg nævner lige et enkelt navn: Tommy Seebach - Jo, du behøver at sige undskyld. For du har gjort “ham” til den han er, og nu skal vi andre slås med at få ham til at holde op med det igen!)

HVORFOR er det så grusomt at stave, så man rent faktisk gør det korrekt. Ja, jeg er faldet tilbage i dén gamle rille! Forleden læste jeg på en bekendts facebookprofil følgende opdatering: “hvis tåre var guld….” - Jeg nævnte ikke noget om at hun skulle holde op med sit klynk og komme videre med sit liv. (De sidste tre måneder er nemlig gået med opdateringer som “Jeg elsker ham” - “jeg hader ham” - “jeg elsker ham” - “SPASSER” - “LOVE” - Fu*k dig” - og så fremdeles…) I stedet skrev jeg, i mit eget sarkastiske toneleje: “Ville du have en meget lille guldklump. Du mangler et ‘R’.” Men hun kom med den replik som jeg nu har hørt indtil flere gange: Nå ja men du ved jo hvad jeg mente…

SO WHAT?! Bare fordi jeg forstår meningen, gør det så lige pludseligt tingene korrekte? Jeg forstod sgu da også hvad Hitler mente i sin tid, men derfor billiger jeg da ikke det han gjorde. (Ja, jeg sammenlignende lige stavefejl med nazister - og jeg står inde for det.)

Kvinder der har samme navn som deres gamle svigermor!!!!!! DET SKAL BARE STOPPE LIGE NU! Jeg nåede da lige at ringe rundt til samtlige sygehuse, sygeplejersker, læger og pårørende for at fortælle at “Tove Nielsen” var afgået ved døden. Er du da gal, jeg var sgu da lige ved at skide grønne grise, da telefonen ringer og damen i den anden ende præsenterer sig som selv samme afdøde kone!

Sugartop - autoriseret rystet!

Ah.. Og dog… Nej vent… Jo, det gør jeg sgu! Men inden jeg går i gang, vil jeg bare gerne sige at det ikke drejer sig om alle børn. Der findes jo nogle derude som er søde og rare - og det skal de bare have lov til at blive ved med at være. Men så er der også nogen…… DE skal bare fucke af hurtigere end Birthe Rønn kunne holde kæft!

Nogen af dem er vel også ‘trådt ind i de voksnes rækker’, men derfor er de sgu stadig nogle møg-unger!

Lad mig tage et par eksempler på det virkelige liv:

1.

“MOOOOOOOOOOOAAAAAAAAAAAAAAARRR” MÅ JEG IKKE FÅ EN KOP KAKAAAAAAOOOOOOOOOOOO???!!! *VRÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆL*”

(Nej, du må ikke. Men du må fu**in lukke røven herinde i biografen!)

2.

“Årh, hvad. Så kan vi tune vores røv-smarte knallerter, og vælte op og ned af cykelstierne i vores branderter med vores skank af en kæreste bagpå. Og skræmme livet at alskens kræ og gamle mennesker… Og holde folk vågne som skal op klokken 5 om morgenen.  Og når politiet kommer kan vi bare sige det er vores fars, så han får bøden! Årh ja, hvor fedt.”

(Man kunne jo “komme til” at “tabe” lidt søm ude på cykelstien, lige deromkring klokken 20, hvor man ved de er der.)

3.

MOOOOOOOOOAAAAAAAAAAAAAAR! Giv mig! Giv mig! Giv mig! Ellers lægger jeg mig ned og spræller inde i Bilka, og irriterer alle og alt omkring mig!  

(LUK ARRET - LUK ARRET - LUK ARRET!)

Jeg magter dem ikke mere. Problemet er også at jeg får det samme spørgsmål uge efter uge: Nåååååååå, Sugartop. Kommer der ikke snart nogle små-folk til?

Og så kan jeg sidde og se på deres små snotnæsede unger, der er i fuld færd med at dumpe i retsstavning, og som får generel sadistisk nydelse ud af at trække min kat i halen. Jeg kan jo kun svare: Nej, ved du hvad - ellers tak!

Og så sidder der jo et par enkelte forældre derude som siger: Et barn er den største gave du kan få…

Ja, ja. Men hvis nu man ikke er tilfreds - kan man så gå ned og bytte den?

Sugartop - autoriseret børnefri!